Til min store glæde har jeg nu fået en broderiblog op at køre. Jeg er faktisk meget forbavset over alle de broderier, jeg har fabrikeret i tidens løb. Det handler vist om, at hænderne ikke skal hvile. At have noget i hænderne er nok en arv fra min mor. Hun sad aldrig med tomme hænder, men hun havde heller ikke fjernsyn. Tidligere strikkede jeg meget foran fjernsynet, men det går ikke længere. Jeg taber for mange masker. Broderiet dur ikke foran fjernsynet, man skal kunne se nøjagtigt, hvor nålen skal stikkes ned. Om sommeren udenfor i solskin er det helt fantastisk at sy. Når man broderer bliver hjernen tom, man tænker bare på, hvor nålen skal ned næste gang. Det er virkelig terapi for hjernen.
