mandag den 11. maj 2020

Klostersyning

Et nyt sting har sneget sig ind i mit syrum. Klosterstingene fra de tyske klostre i Mellemtyskland. Set på en tur med Kathrine og Kristian i efteråret 2019. Kloster Lüne, Kloster Isenhagen og Kloster Wienhausen, der alle har fantastiske broderede billedtæpper fra 1300 og 1400 tallet. Især Wienhausen havde de flotteste tæpper. Eller tapeter kaldte de det dengang.  Specielt at de er så godt bevarede, naturligvis slidte og falmede, men med en detaljerigdom der siger sparto til alt andet broderi. De er helt på linie med Bayeuxtapetet. Det drejer sig da også om nedlagt syning, bare en lidt nemmere metode end Bayeuxtstingene.
Der er både religiøse og verdslige tæpper. Dette  er fra Annatæppet. Ualmindeligt udtryksfuldt for et broderi.



Gad vide hvad dette billede skal forestille. Det kan nok ikke passe at der danses på dette religiøse billede fra Annatæppet. Anna der var Marias mor. Det ses her tydeligt at broderiet er slidt, næsten alt det sorte i strømperne er væk. Sort garn var svært at fremstill og måtte behandles ekstra meget, hvilket gjorde det sart. Mange steder mangler det sorte garn.


Her er mit øvestykke. Jeg turde ikke gå i gang med nogle af originalerne. De er så detaljerede, at jeg anså  det for stort et arbejde. Derfor valgte jeg et gammelt svensk motiv, som jeg før har broderet. Det er et ret enkelt  motiv. Livets træ fra Leksand i Sverige, som jeg fandt på et besøg på museet i Lødøse for mange år siden.  Til min forundring er det færdige broderi blevet helt skævt. Højre side af træet er større end venstre side og stammen hælder til venstre. Jeg kan ikke forklare hvorfor. Det er dog presset rigtig meget, for det er svært at sy uden buler og sammentrækning. Det er syet på uldstof, som  måske er krøbet ved presningen.

Her ses et nærbillede af stingene. De er nedsyet uregelmæssigt , som giver et let udtryk, der ligner de originale. Det er også meget lettere at sy. Der kan vendes op og ned på retningen, men også syes buede figurer. Det styres med venstre hånds tommelfinger.

Tudorrosen her har jeg syet for mange år siden. Da lavede jeg nedsyningen mere systematisk og lagde de sting, der syr tråden ned i rækker. Det giver et helt andet udtryk. Efter min mening tungere og ikke så elegant.

Senere er der kommet flere muligheder frem. Ikke blandt de autentiske eksemplarer, men motiver fundet i andre sammenhænge og syet med klostersting.



Et motiv fra bogen af Polly Pinder : Medieval Designs


En nålebog med et motiv fra Pinterest. Kender desværre ikke kilden, men er sikkert i familie med tudorrosen - se ovenfor.