Jubii, jeg har stiftet bekendtskab med en ny broderiform. Og tænk sig, der skal ikke tælles og sys efter mønster. Jeg tog til Store Broderidag i Thorning den 17. august. Det var der også 100 andre damer der gjorde. Vi traf Renèe Heegaard Jespersen, der skulle være kursusleder. Det var lidt svært for hende med så mange deltagere, men jeg købte et kit med stoflapper, stramaj og grå filt med en lædersnor, orange amagergarn og en fin nål. Jeg tænkte, hvad det mon skulle gøre godt for, men gik dog i gang. Jeg fik det gjort færdig derhjemme og opdagede så, hvad det kunne. Det endte med en lille pung.
Denne blog viser nogle af mine broderier, både de historiske, de hvide med huller, gamle korsstingsbroderier og andre fortrinsvis med frie sting.
mandag den 24. oktober 2022
Sashikobroderier
fredag den 29. april 2022
lørdag den 19. marts 2022
Den højre lyserøde knap i overskriften er desværre tom. Min mors hvide broderier skulle gemme sig derunder, men bloggen vil desværre ikke godtage den side. Jeg ser lige hvad der kan gøres.
fredag den 18. marts 2022
Sådan laves kvaster
Her prøver jeg at vise, hvordan jeg laver kvaster. Der er andre mere fasionable metoder
Lavendelpuder
Dette opslag har overhovedet ikke noget at gøre med broderier.. Det er en kreativ leg med farver, stof, bånd og sjove materialer. Jeg elsker den, fordi der er frit spil og uanede muligheder. De kan også sælges har jeg opdaget. Og så har jeg jo så mange materialer, der kan bruges her. Altså en hel winwin-situation.
søndag den 20. februar 2022
Endnu en almissepung
Der er blevet efterspørgsel på almissetasker, så der er flere på vej.
En lille let taske i silkestoffer til den fine adelsfrue eller til moderne brug. Der er jo utallige muligheder for anvendelse af sådan en pose.mandag den 24. januar 2022
søndag den 23. januar 2022
Kursus i bayeuxsting
I januar måned 2022 afholdt vi det første kursus i historisk broderi. Det blev på foreningsbasis i Tissø vikingecenter på Sjælland. Der kom syv vikinger og lærte at sy Bayeux. Det var en hyggelig dag. Vi havde frokost og kaffe og kage med, som Kristian hjalp med at anrette. Alle deltagere fik lært stingene, men de var vist også vandt til at bruge nål og tråd.