mandag den 23. juni 2025

Mine egne hvide broderier.

                                     Her vises de  hvidbroderier, som jeg har lavet i 2025.


Det her er den færdige serviet. Den har jeg syet på i flere år og faktisk helt opgivet. Det var virkelig svært at sy alle de små huller.


Her ses servietten halvvejs færdig. Der er syet med to forskellige garner. Øverst med 2 tråde DMCgarn, nederst med navnegarn nr. 24. Det bliver bedst med navnegarnet, selvom jeg syntes det var for tykt.


Undervejs opdagede jeg nogle fif for at få pæne huller. Man skal under-ri en omgang , dobbelt rining bliver lidt for tykt. Jeg fandt navnegarnet for tykt, men det er det, der bliver pænest. Man skal stikke ned i yderkanten at påtegningen og op inde i hullet. Venstre hånds tommelfinger kan skubbe tråden på plads, så stingene ikke kommer til at ligge ovenpå hinanden. Derfor er det bedst at sy fra venstre mod højre. Kunsten er naturligvis at få hullerne lige store og runde. Men øvelse gør mester og det bliver meget pænere, når det bliver kogt og strøget. Det skal faktisk koge mere end de 5 min, jeg gav det. Påtegningen er ikke helt væk på bagsiden.


I efteråret blev endnu en lille hvid serviet færdig. Der er ikke så mange huller i den, men min evne til at sy hullerne er stadig ikke helt i orden. De er lidt for tykke i omkredsen, men måske blevet en smule mere jævne. Der er dog et problem med de franske knuder. Det kan faktisk ses på retsiden, at der er stukket fra den ene knude til den anden. Tråden ses gennem stoffet. Jeg synes dog at det er svært at hæfte alle knuderne for sig selv. Det ville jeg gerne finde en løsning på.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar