Mine egne hvide broderier.

 Her vises de  hvidbroderier, som jeg har lavet i foråret og sommeren 2025.

Det her er den færdige serviet. Den har jeg syet på i flere år og faktisk helt opgivet. Det var virkelig svært at sy alle de små huller.

Her ses servietten halvvejs færdig. Der er syet med to forskellige garner. Øverst med 2 tråde DMCgarn, nederst med navnegarn nr. 24. Det bliver bedst med navnegarnet, selvom jeg syntes det var for tykt.

Undervejs opdagede jeg nogle fif for at få pæne huller. Man skal under-ri en omgang , dobbelt rining bliver lidt for tykt. Jeg fandt navnegarnet for tykt, men det er det, der bliver pænest. Man skal stikke ned i yderkanten at påtegningen og op inde i hullet. Venstre hånds tommelfinger kan skubbe tråden på plads, så stingene ikke kommer til at ligge ovenpå hinanden. Derfor er det bedst at sy fra venstre mod højre. Kunsten er naturligvis at få hullerne lige store og runde. Men øvelse gør mester og det bliver meget pænere, når det bliver kogt og strøget. Det skal faktisk koge mere end de 5 min, jeg gav det. Påtegningen er ikke helt væk på bagsiden.

Mors fine hvide broderier.

Her vises nogle af min mors og min svigermors hvide broderier, der blev til i starten af 1900 tallet.

Der vil løbende blive tilføjet flere og kommentarer om syning af hvidbroderi. Lise og jeg har påbegyndt syningen af de påtegnede tyske mønstre. Det viser sig, at de tyske og de danske er ret forskellige.

Et helt sæt sengetøj med sådanne flotte broderier har jeg arvet fra min mor. Desværre fik hun aldrig fortalt mig, hvordan hun havde syet det. Jeg er dybt betaget af hendes broderiteknik.

Mønsteret tæt på

Lille kaffeserviet til bakken med sukker og fløde.

En bordløber . Der er to forskellige længder. 

De var beregnet til mors sybord og skænken med det nye porcelæn.

Her er så dugen til spisebordet. Den blev lagt på, når bordet ikke blev brugt til at spise ved.

De foretrukne mønstre var de engelske huller og udklipsstingene,  Denne flotte dug har min svigermor syet. Jeg har brugt den i mange år på den gamle buffet. Nu gemmer jeg den som et smukt kulturprodukt.

Her er det fine sengesæt. Det er nok meget lidt brugt.

Dette broderi sidder på min mors kommodedug. Jeg husker godt, hvordan det så ud, da den stod i den fine gang. Jeg har også brugt den, da kommoden kom hjem til mig og stod i spisestuen på Lindealle 20.

Desværre er den kniplede flæse rundt om ved at være slidt og i stykker, så nu er den gemt væk, så vi kan passe på den. 

                                                        Her ses hjørnemønsteret.

Endnu et flot broderi med huller, fransk broderi og venetiansk broderi. Sidder på et helt dynebetræk. Der er et helt sæt med to dynebetræk og to pudebetræk.

Tæt på. Et mønster der kunne bruges på et nyt broderi. 

Mors engelske huller tæt på. 

Mine egne forsøg med engelske huller og venetiansk. Syet på Elin Berthelsens kursus.

Denne lille serviet er syet med hvidt navnegarn nr 24.  Den er forsøgt kogt fem minutter i kasserolle med sæbevand, men de lysegrønne påtegninger er ikke helt forsvundet. 

Kanten og de små prikker er vel OK, men hullerne er alt for tykke og små. Jeg må konstatere at jeg ikke er i stand til at få dem pæne, jævne og ens. Jeg vil prøve med et meget tyndere silkegarn.

Hullerne ses her tæt på. Måske handler det om forholdet mellem stof og broderigarn. men naturligvis også om min øje/hånd koordination. Ved sammenligning med min mors engelske huller er de tyske alt for små. Mors engelske huller ses ovenfor og her er mit bedste hulsyning.

Lille lysglas fra Elins Løgumklosterkursus.

Lille lysglas tæt på

.