Mine egne hvide broderier.

 Her vises de  hvidbroderier, som jeg har lavet i foråret og sommeren 2025.

Det her er den færdige serviet. Den har jeg syet på i flere år og faktisk helt opgivet. Det var virkelig svært at sy alle de små huller.

Her ses servietten halvvejs færdig. Der er syet med to forskellige garner. Øverst med 2 tråde DMCgarn, nederst med navnegarn nr. 24. Det bliver bedst med navnegarnet, selvom jeg syntes det var for tykt.

Undervejs opdagede jeg nogle fif for at få pæne huller. Man skal under-ri en omgang , dobbelt rining bliver lidt for tykt. Jeg fandt navnegarnet for tykt, men det er det, der bliver pænest. Man skal stikke ned i yderkanten at påtegningen og op inde i hullet. Venstre hånds tommelfinger kan skubbe tråden på plads, så stingene ikke kommer til at ligge ovenpå hinanden. Derfor er det bedst at sy fra venstre mod højre. Kunsten er naturligvis at få hullerne lige store og runde. Men øvelse gør mester og det bliver meget pænere, når det bliver kogt og strøget. Det skal faktisk koge mere end de 5 min, jeg gav det. Påtegningen er ikke helt væk på bagsiden.

Mors fine hvide broderier.

Her vises nogle af min mors og min svigermors hvide broderier, der blev til i starten af 1900 tallet.

Der vil løbende blive tilføjet flere og kommentarer om syning af hvidbroderi. Lise og jeg har påbegyndt syningen af de påtegnede tyske mønstre. Det viser sig, at de tyske og de danske er ret forskellige.

Et helt sæt sengetøj med sådanne flotte broderier har jeg arvet fra min mor. Desværre fik hun aldrig fortalt mig, hvordan hun havde syet det. Jeg er dybt betaget af hendes broderiteknik.

Mønsteret tæt på

Lille kaffeserviet til bakken med sukker og fløde.

En bordløber . Der er to forskellige længder. 

De var beregnet til mors sybord og skænken med det nye porcelæn.

Her er så dugen til spisebordet. Den blev lagt på, når bordet ikke blev brugt til at spise ved.

De foretrukne mønstre var de engelske huller og udklipsstingene,  Denne flotte dug har min svigermor syet. Jeg har brugt den i mange år på den gamle buffet. Nu gemmer jeg den som et smukt kulturprodukt.

Her er det fine sengesæt. Det er nok meget lidt brugt.

Dette broderi sidder på min mors kommodedug. Jeg husker godt, hvordan det så ud, da den stod i den fine gang. Jeg har også brugt den, da kommoden kom hjem til mig og stod i spisestuen på Lindealle 20.

Desværre er den kniplede flæse rundt om ved at være slidt og i stykker, så nu er den gemt væk, så vi kan passe på den. 

                                                        Her ses hjørnemønsteret.

Endnu et flot broderi med huller, fransk broderi og venetiansk broderi. Sidder på et helt dynebetræk. Der er et helt sæt med to dynebetræk og to pudebetræk.

Tæt på. Et mønster der kunne bruges på et nyt broderi. 

Mors engelske huller tæt på. 

Mine egne forsøg med engelske huller og venetiansk. Syet på Elin Berthelsens kursus.

Denne lille serviet er syet med hvidt navnegarn nr 24.  Den er forsøgt kogt fem minutter i kasserolle med sæbevand, men de lysegrønne påtegninger er ikke helt forsvundet. 

Kanten og de små prikker er vel OK, men hullerne er alt for tykke og små. Jeg må konstatere at jeg ikke er i stand til at få dem pæne, jævne og ens. Jeg vil prøve med et meget tyndere silkegarn.

Hullerne ses her tæt på. Måske handler det om forholdet mellem stof og broderigarn. men naturligvis også om min øje/hånd koordination. Ved sammenligning med min mors engelske huller er de tyske alt for små. Mors engelske huller ses ovenfor og her er mit bedste hulsyning.

Lille lysglas fra Elins Løgumklosterkursus.

Lille lysglas tæt på

. 

2024 broderier

Så blev der atter broderet korssting. Jeg forstår slet ikke, hvorfor jeg igen og igen får lyst til at brodere korssting, for jeg har da syet så rigelige korssting i mit liv. De her små servietter er imidlertid overkommelige, selv om synet og fingermobiliteten er i aftagene.

Denne posetaske fik Birgitte. Patchwork med små fugle og blomsterbroderier. En god rmmelig pose til mange forskellige formål.

Denne krøllede grå masse er min juleserviet. Det fine juletræ fra Elin Bertelsens bog. Det er syet med en tråd amagergarn, men det afskrækkede mig virkelig. Det kan mine fumlefingre ikke klare, men så fandt vi ud af at forstørre motivet en halv gang, så kunne jeg sy med blomstergarn, som er lettere at håndtere. Jeg nåede den ene ende inden jul, men måske får jeg lyst til at sy den anden ende til sommer 😀

 

Sådan laves kvaster

 Her vises, hvordan der kan laves kvaster, især dem, der hænger under de små almissepunge.

Vikl garn omkring et stykke pap et passende antal omviklinger.

Sæt garnenden i en stoppenål

 

Sy omkring den øverste omvikling

og klip igennem den nederste omvikling.

 

Sno garnet i stoppenålen omkring lige under omsyningen og hæft igennem hele bundtet.

Klip enderne til så de er lige lange.

Sy en ny ende gennem tasken, så der kan flettes en lille kort fletning. ( kan evt. undlades )

Sy fletningen fast i kvasten.

Lav en eller to mere og sy fast.

Sashikobroderier

Jubii, jeg har stiftet bekendtskab med en ny broderiform. Og tænk sig, der skal ikke tælles og sys efter mønster. Jeg tog til Store Broderidag i Thorning den 17. august. Det var der også 100 andre damer der gjorde. Vi traf Renèe Heegaard Jespersen, der skulle være kursusleder. Det var lidt svært for hende med så mange deltagere, men jeg købte et kit med stoflapper, stramaj og grå filt med en lædersnor, orange amagergarn og en fin nål. Jeg tænkte, hvad det mon skulle gøre godt for, men gik dog i gang. Jeg fik det gjort færdig derhjemme og opdagede så, hvad det kunne. Det endte med en lille pung.

Den blev ret overbroderet og det var sjovt at finde på nye sting.

Det er endt med en lilla toilettaske og en blå kosmetikpung. Der er eksperimenteret med ombøjede kanter og trævlekanter. Måske er det lidt langt fra det japanske sashikobroderi, der mest blev brugt til reparationer. Det har vel så udviklet sig til en selvstændig broderiform. Nu er det min udgave, der lægger op til at bruge noget af alt mit patchworkstof og broderigarn. Den her leg med former og farver og en broderinål taler vældig til mig. Det kan jeg blive ved med længe, men så får jeg dårlig samvittighed, fordi der også skal arbejdes videre med min lille webshop: historiskbroderi.dk

 og mit historiske broderi.

 

Her er en hel lille forsamling af alle mine punge. De skal egentlig være til salg i Saksild sognehus til vores kirkebasar den 3. december til fordel for kirkens menighedsarbejde. men jeg vil også være med til julemarkedet i Tissø Vikingecenter den 10. december, så der skal gerne være noget til begge dele.

Det er efterhånden blevet til flere sashikosting. Der er dog ikke så mange af de første poser tilbage. Jeg har ikke kunnet sælge nogen, så de er blevet givet væk som små gaver. Her i vinteren 2024-25 er det en slags applikation med sashikosting.

                                Fåreflok under opbygning. jeg synes den vaffelvirkning der fremkommer med de                                      enkle sting er rigtig skøn.

Korssting

                                                    Nyt korsstingsbroderi.

Yndig kjole med polkaprikker

Sådan laves kvaster

 Her prøver jeg at vise, hvordan jeg laver kvaster. Der er andre mere fasionable metoder

Der vikles garn omkring et papstykke. Antal gange retter sig efter garnets tykkelse.

Så sys der omkring den ene ende

Den anden ende klippes op

Alle garnenderne foldes på midten og med garnet i nålen snos der lige under sammensyningen nogle få gange og hæftes lidt gennem knuden

Nu kan enderne klippes lige lange. Egentlig er kvasten færdig og kan sys på tasken.

Der kan dog også sys en ny garnende fast i tasken, så der er tre snore, der kan flettes til en kort snor

Enderne hæftes til kvasten og sluttes af med en gennemsyning ned igennem kvasten

Så er kvasterne færdige. De hænger lidt frit og dingler.